Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser – AH Transport Service

1. Generelt

Disse forretningsbetingelser gælder for alle ydelser udført af AH Transport Service. Ved at benytte vores service accepterer kunden de gældende betingelser.

2. Tilbud og priser

Alle tilbud gives på baggrund af de oplysninger, kunden oplyser.
Priserne er baseret på de aftalte betingelser og kan justeres, hvis opgaven ændres væsentligt (fx ekstra etager, manglende parkering, flere møbler end aftalt osv.).
Alle priser er inkl. moms, medmindre andet fremgår.

3. Betaling

Betaling skal ske kontant ved levering eller via faktura efter aftale.
Ved forsinket betaling kan der pålægges rykkergebyr og morarente i henhold til dansk lovgivning.

4. Afbestilling og ændringer

Afbestilling eller ændring af aftalen skal ske senest 24 timer før opgavens start.
Ved senere afbestilling forbeholder vi os retten til at opkræve 50% af den aftalte pris.

5. Ansvar og forsikring

AH Transport Service er ansvarlig for kundens ejendele under transporten, i henhold til gældende dansk lovgivning.
Vi har fuld erhvervsforsikring, men dækker ikke for skader, som skyldes forkert emballering, mangelfuld information eller skrøbelige genstande, som ikke er oplyst på forhånd.

6. Reklamation

Eventuelle skader eller mangler skal anmeldes til AH Transport Service senest 24 timer efter levering.
Reklamationer skal fremsendes skriftligt med billeddokumentation.

7. Force majeure

AH Transport Service er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering som følge af forhold uden for vores kontrol (vejforhold, sygdom, strejke, uheld mv.).

8. Lovvalg og værneting

Alle tvister behandles i henhold til dansk lov, med værneting i Retten i Aarhus.


Kontakt

AH Transport Service
Grimhøjvej 15D, 8220 Brabrand
📧 info@ah-transport-service.dk
📞 +45 26 78 77 77